• Follow us on
  • rss
22/10/2024
Copenhagen Running Festival
Udgivet in post

2016: Tak for i år!

Copenhagen Running Festival er slut og vi er stolte af at have lagt fundamentet for en ny årlig tradition med at samle og fejre den danske løbescene.

Med Copenhagen Running Festival har vi ønsket at bygge bro i den danske løbeverden og understøtte såvel etablerede som nye initiativer. Dette gjorde vi blandt andet med at have samlet en masse motionsløb rundt om i København i én partoutbillet sammen med en række workshops og foredrag.

Festivalen bød også på første udgave af Danish Running Award, som blev intet mindre end en helt magisk aften, der var 100 procent dedikeret til at hylde de gode initiativer i dansk løb og sætte pris på folk, som ikke er bange for at løbe de ekstra meter for at gøre Danmark til et så fantastisk løbeland, som vi kan være stolte af at være. Stor cadeau til alle, som mødte frem og gjorde dette til en sand løberfest. Ingen tvivl om, at vi kun kan blive bedre til at give thumbs up til alle de ildsjæle, der gør noget for dansk løb!

Vi glæder os allerede til at gå i gang med planlægningen af næste års festival! Vi har allerede fået en masse positive tilbagemeldinger, men skriv endelig din feedback til os på info@runningaward.com, så vi kan gøre festivalen endnu bedre næste år! Husk også at like Copenhagen Running Festival på facebook for at få info om næste års datoer!

Tak til alle, som var med på dette års festival og dermed med til at gøre denne første udgave af Copenhagen Running Festival til en succes!

Vi ses i 2017!

Glade løbehilsner,
Sofie Hvitved & Bugge Holm Hansen
Copenhagen Running Festival

Copenhagen Running Festival

Comments are closed.

Scroll to Top