Så snører vi skoene til 2017!
Der er forår i luften og sammen med det gode vejr er der også en masse nye projekter i gærde i den danske løbeverden i disse dage – også her hos Copenhagen Running Festival, hvor teamet bag atter har snøret løbeskoene, så vi snart kan offentligøre de første programpunkter på årets løbefestival.
Alt sammen således vi igen i år kan bygge videre på den fantastiske opbakning, vi fik sidste år og give festivalen et nøk op og skabe fundamentet for årets festival.
Vi kan allerede nu løfte sløret for, at Copenhagen Running Festival atter afholdes til august i København og omegn. Vi kan også afsløre, at festivalen bliver udvidet tidsmæssigt, og at festivalen atter skabes i samspil med en lang række af de danske løbeaktører som samarbejdspartnere.
Alt sammen så vi kan skabe en festival, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med nogle nye løb – uanset niveau. Fra begynderne, de langsomme, de øl-elskende, de sociale, de unge, de gamle, de hurtige, de ambitiøse – alle løbere er velkomne.
Skulle der nu sidder nogen brands, klubber, trænere eller andet løbegodtfolk som sidder og tænker, hvorfor I ikke er blevet inviteret med til bordet, så er hermed en opfordring om at kontakte os. Copenhagen Running Festival er om nogen nemlig en åben fest, så skriv og lad os tage en dialog om, hvad I kan samarbejde med årets festival. Drømmen er stor – og sammen kan vi gøre dem til virkelighed.
Vi ses i løbesko i august. Følg med her på hjemmesiden samt på vores facebookside for mere info.
De bedste løbehilsner,
Copenhagen Running Festival 2017
Sofie Hvitved & Bugge Holm Hansen